Parterapeut

PARTERAPEUT JESPER FRISTED

 

Jesper Fristed er uddannet både individuel terapeut, gruppe terapeut og parterapeut. Han beskæftiger sig udelukkende med parterapi for at være bedst på området. Han er certificeret af både Socialministeriet og Dansk Psykoterapeut forening via IFGA.

 

Jeg er uddannet hos IFGA - Institut for gestaltanalyse (Bjødstrup). Her har jeg studeret i knap 7 år, herunder 2,5 års specialisering i parterapi. Jeg har beskæftiget mig professionelt med det terapeutiske felt siden 2001 og arbejder med områdets mest gennemprøvede og anerkendte terapiformer.

 

Min passion for forelskelse, kærlighed og samliv har udviklet sig gennem mange år. Faktisk hele mit liv (45 år). Mine forældre blev skilt før jeg blev født og jeg begyndte tidligt at undre mig over de dynamikker, der får mennesker, som engang har elsket hinanden, til at behandle hinanden så kun skilsmisse ses som en mulighed.

 

Som ung og voksen kæmpede jeg selv i lange svære perioder med kærligheden. Jeg indså til sidst, at hvis jeg gjorde som jeg plejede, uden at lære noget nyt, ville det ende som det plejede - Ensomt. Jeg begyndte at uddanne mig indenfor det terapeutiske felt og det er den bedste beslutning i mit liv.

 

Jeg har nu i mange år levet i et lykkeligt, nært og livgivende parforhold. Et parforhold som jeg slet ikke troede var muligt. Jeg elsker min Kathe, mit livs lys og jeg er lykkelig for at kunne bruge mit liv på at hjælpe andre med at genfinde og udvikle kærligheden.

KONTAKT

Julsøvej 238, 8240 Risskov

kontakt@aarhusparterapi.dk

Ring / sms 20 33 48 88

JESPER FRISTED